Blind Makker

Sidste film i trilogien om Per – Ole Ernst ses igen i rollen som den rodløse bums, Per, der lever af småfiduser og flossede bekendtskaber. Men nu er han ved at være træt af det småkriminelle miljø. Han længes efter et normalt liv og forelsker sig i Susanne. De flytter sammen i en bebyggelse, der trues af nedrivning til fordel for et gigantisk forsikringsbyggeri. Per finder sammen med to andre beboere i ejendommen og sammen laver de en plan for at forhindre nybyggeriet – koste hvad det vil! Per sidder dog i den knibe at han endelig har fået et ærligt job – i det pågældende forsikringsselskab. Susanne og Pers forhold sættes på en vanskelig prøve imens alting udvikler sig kaotisk omkring dem.

  • Medvirkende: Ole Ernst, Lisbet Dahl, Jesper Klein, Claus Nissen

  • Instruktion: Hans Kristensen, Foto: Dirk Brüel, Musik: Fuzzy

  • Manus: Hans Kristensen og Hans Hansen

  • 1976, Drama