Gummi_T

DANSK ANIMATIONSFILM I 3D

Efter succesen med filmatiseringen af Orla Frøsnapper’ er turen nu kommet til en anden af Ole Lund Kirkegaards elskede historier - nemlig historien om Ivan Olsen, måske bedre kendt som Gummi Tarzan.

Problemer er der nok af for stakkels Ivan Olsen... Han bliver mobbet i skolen og får buksevand næsten hver dag, og når han kommer hjem, er der ikke meget trøst at hente. Ivans far er nemlig helt besat af Tarzan og har derfor svært ved at sætte pris på de kvaliteter, Ivan besidder.

Men pludselig får Ivan en chance for at leve op til alle sin fars forventninger og samtidig give bøllerne i skolen en ordentlig lærestreg... Spørgsmålet er så, om den slags superkræfter gør det hele nemmere?

Animationsfilmen ’Orla Frøsnapper, der havde biografpremiere i 2011 var den første af en trilogi af animationsfilm baseret på Kirkegaards bøger, og Gummi T’ fortsætter traditionen med at lægge sig tæt op af de let genkendelige illustrationer, der netop er så vigtige for Kirkegaards forfatterskab. ’Gummi T’ bliver efterfulgt af ’Otto er et næsehorn’.

Hent Spyttespillet her (åbner et link til app store)

Hent Mullerspillet her (åbner et link til app store)

Hent musikken fra filmen her(åbner et link til app store)

  • Stemmer: Thure Lindhardt, Nicolaj Kopernikus, Signe Egholm Olsen, Karen-Lise Mynster, Cecilie Stenspil, Birthe Neumann, Bodil Jørgensen m.fl.

  • Instruktion: Michael Hegner

  • 16 maj 2012 Tegnefilm

Se alle vores film »